Patentdomstol

Fakta-tjek om det nye enhedspatent og den nye patentdomstol

I forbindelse med Brexit har Storbritannien meddelt, at landet ikke deltager i samarbejdet om enhedspatentet og patentdomstolen.

Den tyske forfatningsdomstol har d. 20. marts 2020 meddelt, at den har kendt Forbundsdagens ratifikation af aftalen om det europæiske enhedspatent og den europæiske patentdomstol ugyldig. Lovgrundlaget var i sin tid blevet vedtaget uden det 2/3-flertal, som den tyske forfatning kræver ved afgivelse af suverænitet. De øvrige dele af klagen, der i 2017 blev indgivet af en tysk jurist, er blevet afvist af forfatningsdomstolen. Således synes vejen for Tysklands endegyldige tilslutning til projektet at være banet, idet det nødvendige flertal i Forbundsdagen forventes at være tilstede.

Link til den tyske forfatningsdomstols pressemeddelelse.

Den væsentligste hurdle for UPC-projektet synes aktuelt at være Storbritanniens udmelding fra ultimo februar 2020 om, at man ikke ønsker at deltage (hvilket juridisk set havde været muligt trods Brexit). Det er fastlagt i domstolsaftalen, at en af domstolens afdelinger skal placeres i London, og med Storbritanniens udmelding med hensyn til, at man ikke ønsker at være med, er der næppe nogen vej uden om en fornyet forhandling af aftalen og efterfølgende ratifikation i de deltagende stater, herunder Danmark.

I øjeblikket forekommer det mest sandsynlige scenarie at være, at UPC-projektet fortsætter med tysk deltagelse, men uden Storbritannien, og først efter en genforhandling og fornyet ratifikation af lovgrundlaget.

Virksomheder, universiteter og opfindere får i det kommende europæiske patent-domstolssystem mulighed for at blive repræsenteret af European Patent Attorneys, der – forudsat at de har opnået en opkvalificering – får møderet for den europæiske domstol på lige fod med advokater. Derved opnår brugerne af domstolen den fordel, at patentsager kan argumenteres for dommerne af en naturvidenskabeligt og patentteknisk uddannet patentrådgiver. Hos Inspicos er det vores klare opfattelse, at mange retssager fortsat vil kræve teams bestående af patentrådgivere og advokater, men vi er samtidigt bevidst om, at vores klienter fremover vil efterspørge, at vi påtager os at føre ugyldigheds- og krænkelsessager ved patentdomstolen. Derfor har indtil videre 12 af Inspicos’ European Patent Attorneys gennemført en ét-årig retssagsuddannelse på universitetet i Strasbourg, der forventes at blive godkendt som kvalificerende i forhold til at opnå møderet for domstolen. Det er vores opfattelse, at denne opkvalificering både vil sætte os i stand til at føre sager ved patentdomstolen og at yde rådgivning på højeste niveau i relation til patentkonflikter i Europa. Nedenfor har vi sammenskrevet en række fakta om det kommende domstolssystem.
  1. Danmarks tilslutning til den kommende europæiske patentdomstol og det europæiske enhedspatent blev vedtaget ved folkeafstemning i maj 2014.
  2. Det nye system træder i kraft, når mindst 13 lande har ratificeret, herunder Tyskland, England og Frankrig. På nuværende tidspunkt (primo 2017) har 12 lande ratificeret, nemlig Østrig, Belgien, Bulgarien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg, Malta, Portugal og Sverige. Det forventes pt, at det nye system træder i kraft ultimo 2017.
  3. Enhedspatenter bliver – lige som de nuværende europæiske patenter – ansøgt hos og udstedt af EPO. Enhedspatenter skal dog ikke, i modsætning til de nuværende europæiske patenter, registreres i hvert enkelt land, der er med i ordningen.
  4. Enhedspatenter vil, når systemet er fuldt indarbejdet, dække alle 28 EU-lande. Dog har Spanien og Polen foreløbig valgt at stå udenfor.
  5. Eftersom EPO fortsat er ansvarlig for udstedelse af europæiske patenter, sker der ingen ændringer i, hvad der kan patenteres – det nye system vedrører kun, hvad der sker efter patentudstedelse. Software som sådan, forretningsmetoder og menneskelige embryoner kan således fortsat ikke patenteres i Europa.
  6. Når en europæisk ansøgning er godkendt, skal ansøger vælge mellem at
    1. give patentet enhedskarakter, hvorved patentet omgående træder i kraft i alle deltagende lande eller
    2. sætte det i kraft i de enkelte lande ved at ”validere” det ved opfyldelse at forskellige administrative krav.
  7. De nye enhedspatenter skal ses som en yderligere mulighed for patenthaver for at opnå patentbeskyttelse – de er et supplement til nationale patenter og de nuværende europæiske patenter, som man fortsat vil kunne søge og få udstedt.
  8. De nuværende, allerede udstedte, europæiske patenter kan ikke omdannes til enhedspatenter, men for europæiske patentansøgninger, som stadig verserer, når det nye system træder i kraft, vil man kunne vælge mellem at give det godkendte patent enhedskarakter eller validere det som de nuværende europæiske patenter.
  9. Den nye fælles patentdomstol UPC (Unified Patent Court) skal afgøre alle retssager om de nye enhedspatenter. Afgørelser fra den fælles domstol, UPC, får umiddelbar virkning i alle de deltagende lande. Hvad angår de eksisterende og kommende europæiske patenter skal disse også høres af den nye domstol, med mindre patenthaver beder om, at de skal behandles af de nuværende nationale domstole. Dette benævnes ”opt-out”. Denne mulighed for opt-out er dog tidsbegrænset – i første omgang syv år fra ikrafttræden af det nye system, men vil gælde hele patentets levetid, med mindre patenthaver ombestemmer sig og foretager en ”opt-in”.
  10. For enhedspatentets vedkommende afløses de nuværende årsgebyrer, som patenthaver skal betale i de enkelte lande, af et centralt årsgebyr. Størrelsen af dette gebyr svarer til summen af de nuværende årsgebyrer for de fire hyppigst valgte valideringslande for europæiske patenter (Tyskland, Frankring, Storbritannien og Holland).

Oplysninger om den nye patentdomstol kan ses her:

http://unified-patent-court.org/