Det stærkeste fundament for et gensidigt fordelagtigt forretningsresultat er ofte det langsigtede forhold. Det har bevist sit værd igen og igen for alle involverede parter. Fordelen ved et solidt fundament viser sig ofte endnu mere tydelig i vores personlige liv. Inspicos er derfor stolte over, at vi igen i år har fornyet vores samarbejde med SOS Børnebyerne. Sponsoratet hjælper SOS Børnebyerne med kontinuiteten i deres arbejde verden over med at tage sig af børn, der af den ene eller anden grund ikke har nogen voksne, der kan tage sig af dem. SOS Børnebyerne hjælper børnene ved at give dem en opvækst i en tryg familiestruktur og forsøger derved at formidle gode familieværdier og en uddannelse at bygge videre på med det langsigtede mål, at børnene selv som voksne skal kunne støtte deres egen familie og hjælpe til med at opbygge de fællesskaber, de er født ind i, til gavn for fremtidige generationer.