DSC08415 Edit Pp Copy

Steen Madsen

Partner, European Patent Attorney, leder af Inspicos Aarhus

Møderet for UPC

PhD, civilingeniør (elektroteknik/optik)

Min baggrund og arbejdsområder

Patentrådgivning
Som patentrådgiver, rådgiver jeg primært større danske og udenlandske virksomheder. Helt konkret arbejder jeg med patenterbarhedsvurderinger, udarbejdelse af patentansøgninger, procedering af patentansøgninger, indsigelsesarbejde samt krænkelsesvurderinger og freedom-to-operate analyser

Fokusområder og uddannelse
Jeg har en teknisk/naturvidenskabelig uddannelse på kandidat og Ph.D niveau, inden for elektrisk energiteknik, effektelektronik, reguleringsteknik og optik. Endvidere har jeg autorisation som European Patent Attorney, ligesom jeg har gennemført kurset ”epi/CEIPI Diploma Course on Patent Litigation in Europe” ved universitetet i Strasbourg, Frankrig.

Tekniske arbejdsområder
Jeg rådgiver klienter inden for følgende tekniske discipliner: akustiske systemer – herunder miniature højttaler- og mikrofonsystemer til fx høreapparater, mobiltelefoner, laptops, tablets etc., optik, effektelektronik, reguleringsteknik og mekaniske systemer.

Erfaring
Jeg har arbejdet som patentrådgiver siden 1997, og jeg har derfor stiftet bekendtskab med langt de fleste  discipliner inden for patentrådgivning. Udover mit virke som patentrådgiver, har jeg i perioder også haft ledelsesansvar på afdelingslederniveau.

I øjenhøjde

I fritiden nyder jeg at være på eller ved vandet. I sommerhalvåret forsøger jeg hver uge at blive en mere komplet sejler via kapsejladser, men jeg nyder også en stille hyggesejlads på Aarhusbugten. Udover at sejle i de hjemlige danske farvande, sætter jeg stor pris på at sejle under fremmede, eksotiske himmelstrøg. Når tiden igen tillader det, har jeg planer om at genoptage min golfkarriere. Når jeg i vinterhalvåret, ikke trimmer sejl eller svinger golfkøller, fylder lyden fra vinylskiver ofte min stue.