Home » Medarbejdere » Bettina Brask Cramer
Patentrådgivning
Som patentadministrator arbejder jeg med en bred vifte af koordinerende og administrative opgaver i relation til patentsager.
I min funktion som informationsspecialist, varetager jeg overvågningsopgaver, samt en række forskellige typer søgeopgaver.
Fokusområder og uddannelse
Jeg er uddannet fra The Royal School of Library and Information Science, i København. Derudover har jeg taget uddannelsen som QIPA (Qualified IP Administrator).
Tekniske arbejdsområder
Mine tekniske spidskompetencer indbefatter administration og koordinering af patentsager, nyhedsundersøgelser og overvågninger.
Erfaring
Inden jeg kom til Inspicos i 2007, arbejdede jeg i tre år som patentadministrator/informationsspecialist for en biotekvirksomhed. Før det, arbejdede jeg i seks år med klinisk forskning for en stor dansk medicinalvirksomhed. Jeg har i årenes løb blandt andet arbejdet med nyhedsundersøgelser, Freedom-to-Operate analyser, ugyldighedsundersøgelser, samt alle typer patentsager. Derudover har jeg i flere år periodevist været outsourced til en af vores store kunder.
Det er en stor fornøjelse hver dag at arbejde sammen med dybt passionerede mennesker og opleve den imponerende faglighed udfolde sig. Dette kombineret med en helt særlig holdånd, kampgejst og omsorg for det enkelte menneske, gør Inspicos til noget helt unikt.
I min hverdag er der masser af litteratur og musik. Det giver overskud, glæde og inspiration. Jeg bruger det som en måde at tanke mine batterier op på.
Jeg nyder lange gåture ved vandet, og jeg elsker at tage min familie på inspirerende rejser i udlandet.