Home » Medarbejdere » Lise Frydshou Schulze
Patentrådgivning
Som patentadministrator udfører jeg alle administrative opgaver i forbindelse med vores kunders porteføljer. Jeg håndterer frister og formalia ved indlevering og behandling af ansøgninger. Jeg varetager også korrespondancen med vores kunder, udenlandske kollegaer og patentmyndighederne. Derudover oversætter jeg også patentkrav og retssagsmateriale.
Fokusområder og uddannelse
Jeg er uddannet som Cand.ling.merc., translatør og tolk fra CBS i København, med hovedsproget engelsk, og jeg har en Erhvervssproglig Diplomeksamen i mit bifag fransk.
Derudover har jeg taget IPLEGALEDs uddannelse som US paralegal og QIPA-uddannelsen (Qualified IP Administrator). I 2023 bestod jeg den europæiske EPAC eksamen (European Patent Administration Certification) udbudt af den europæiske patentmyndighed (European Patent Office).
Erfaring
Inden jeg kom til Inspicos i 2003, arbejdede jeg i 11 år som patentadministrator og oversætter, samt leder af en oversættelsesafdeling i en anden større patentvirksomhed. Jeg har i over 30 år arbejdet med håndering af ansøgninger, men også oversættelse af patentkrav og retssagsdokumenter. Derudover er jeg med i det team hos Inspicos, som står for den løbende udvikling af kommunikationen med kunder og myndigheder i breve og mails.
Når jeg arbejder for mine kunder, er det vigtigt for mig at lægge mit fulde engagement og min dedikation og vedholdenhed i opgaverne – Commitment er én af Inspicos’ værdier, og kunden kan stole på, at jeg er prompt og altid parat til at hjælpe og give svar.
Når jeg ikke indleverer patentansøgninger, læser og strikker jeg (og helst samtidig!), vandrer i Sverige eller på Caminoen og rejser med min familie. Jeg er ofte omgivet af en masse glade kordrenge fra mine sønners kor, Det Danske Drengekor, hvor jeg på 10. år er frivillig.