DSC07438 Edit Pp Copy

Annette Byhøj-Larsen

Patentadministrator (EPAC)

Min baggrund og arbejdsområder

Administration og koordinering af patentsager
Som patentadministrator varetager jeg alle administrative og koordinerende opgaver i forbindelse med indlevering og behandling af patentansøgninger i både Danmark og internationalt. Jeg håndterer desuden validering af europæiske patenter, overdragelser mv. Jeg har derudover stor erfaring med indsigelses- og appelsager.

Uddannelse
Jeg er uddannet cand.ling.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus med hovedfag i tysk, og er desuden erhvervssproglig bachelor i engelsk og tysk fra Aalborg Universitet. Jeg deltager løbende i patentfaglige kurser i ind- og udland. I 2023 bestod jeg den europæiske EPAC eksamen (European Patent Administration Certification) udbudt af den europæiske patentmyndighed (European Patent Office).

Tekniske arbejdsområder
Mine kunder og opgaver spænder vidt, lige fra iværksætteren, som møder patentbranchen for første gang, til store industrivirksomheder og universiteter i ind- og udland. Jeg varetager primært patentsager indenfor mekanik og elektronik, men arbejder også med sager indenfor bioteknologi og kemi.

Erfaring
Jeg har efter mere end 20 år i branchen oparbejdet en stor faglig ekspertise og erfaring inden for området. Jeg har før min ansættelse i Inspicos været ansat i to andre store danske patentbureauer og bl.a. været udstationeret tre år i München.

Citat:

Jeg nyder alsidigheden i mit arbejde. Desuden er det en stor glæde hver dag at møde ind til så kompetente og dedikerede kolleger, som alle brænder for det de laver.

I øjenhøjde

Min fritid er fyldt op af børn og familieliv. Jeg nyder at gå til koncerter og slæber gerne min familie med på museer, meget gerne på rejser til Sydeuropa.