No Picture Yet

Lars Balzer Nielsen

European Patent Attorney

PhD

Min baggrund og arbejdsområder

Jeg rådgiver kunder indenfor lægemiddelsektoren, hvor jeg hjælper dem med at opbygge og udnytte det stærkest mulige forvar af deres mest værdifulde aktiver ved hjælp af patent- og regulatoriske rettigheder. Jeg definerer patentstrategi for hele produktets livscyklus, så beskyttelsen bedst muligt understøtter kundens forretning. Jeg arbejder også med licensering og opkøb, samt forberedelse og gennemførelse af patentretssager.

Fokusområder og uddannelse

Jeg har en baggrund indenfor kemi og lægemidler og er uddannet kemiingeniør fra DTU, hvor jeg også gennemførte en Ph.D. Jeg er Europæisk Patentagent og har gennemført CEIPI/EPIs diplomkursus i UPC.

Tekniske arbejdsområder

Jeg rådgiver indenfor lægemiddelsektoren – lægemidler, formuleringer og processer, men også generelt indenfor bioteknologi.

Erfaring

Min patentkarriere startede i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvorefter jeg arbejdede 25 år som patentagent og leder hos Novo Nordisk. I den periode var jeg overordnet patentansvarlig for mange af de største produkter indenfor diabetes, blødersygdomme og behandling af fedme, både globalt og lokalt. Jeg havde stort fokus på at udvikle og støtte mine medarbejdere og var samtidig også medansvarlig for kontinuert at udvikle effektive og sikre procedurer. Jeg har i mange år været med til at udvikle og gennemføre undervisning og certificering af danske patentagenter og –administratorer.

Det siger andre om mig

”Du har altid været min go-to person (og den person jeg henviste andre til) med vores (ofte basale/dumme) spørgsmål om patenter; du tog mig altid alvorligt – tak” Director | Attorney-at-Law | Leadership | Contract Law | CMO/CDMO Outsourcing | Life Science

” Altid skarp og vittig, jeg kunne altid regne med dig for meningsfuld input og feedback. Jeg har lært meget af det, jeg ved om IP-strategi og stakeholder-håndtering, fra dig!” Senior Patent Specialist, European Patent Attorney, PhD, EMBA

I øjenhøjde

Så ofte jeg kan spiller jeg golf med mine faste holdkammerater. Selvom det nogle gange er et frustrerende spil er det dejligt at det ikke levner nogen plads til at tænke på arbejde. Min kone og jeg bruger hvert år en god del af sommeren på at deltage i forskellige musikfestivaler, hvor vi nyder levende musik i mange forskellige genrer sammen med gamle venner.

VÆLG SEKTOR:

Sektor