DSC09804 Pp Pp Copy

Ulla Klinge

Partner, European Patent Attorney

Møderet for UPC

PhD (jur), Civilingeniør (kemi)

Min baggrund og arbejdsområder

Patentrådgivning
Jeg har omfattende erfaring med håndhævelse af patenter, især kemiske og farmaceutiske patenter. Derudover rådgiver jeg danske og udenlandske virksomheder om mulighederne for at opnå supplerende beskyttelsescertifikater, og jeg bistår dem i ansøgningsprocessen over for patentmyndigheder. Endvidere rådgiver jeg danske og udenlandske virksomheder, samt universiteter i at udarbejde og håndtere patentansøgninger.

Fokusområder og uddannelse
Mine tekniske fokusområder er lægemidler, især small molecule-lægemidler, organisk kemi, polymerkemi, kemiteknik og fødevareteknologi.

Jeg har en teknisk baggrund som civilingeniør fra DTU i kemi og er PhD (jur) fra Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.

Min PhD-afhandling har titlen “Is the SPC regulation (still) fit for purpose? – SPC eligibility of modern pharmaceuticals”. I afhandlingen analyseres og evalueres, om SPC-forordningen passer til farmaceutisk innovation af i dag, især bioteknologisk innovation og sekundær innovation.

Tekniske arbejdsområder
Jeg arbejder inden for følgende tekniske områder: Lægemidler, fødevarekemi og polymerkemi

Erfaring
Jeg har bred erfaring med patentretssager både som partsrådgiver, ensidigt indhentet ekspert, syns- og skønsmand og som sagkyndig dommer både i Danmark og Norge.

Jeg er medlem af og tidligere formand for ADIPA, medlem af patentudvalget under ADIPA og kasserer i Foreningen Industriel Retsbeskyttelse.

Citat:

Når jeg arbejder med mine kunder, prøver jeg at skabe tillid og tryghed. Responsibility er en af de værdier, vi arbejder efter hos Inspicos, og det betyder, at mine klienter kan stole på, at jeg tager mig bedst muligt af opgaven fra start til slut.

I øjenhøjde

I min fritid elsker jeg at fordybe mig i en bog eller stå i køkkenet en hel eftermiddag, allerhelst i vores sommerhus på Mols. Jeg nyder også at være fysisk aktiv, enten ved at gå lange ture, spille tennis eller tage på cykelferie.